Støtteforening

I støtteforeningen arbejder vi for at vise vores dejlige Skovbørnehave udadtil ved at: 


• Promovere Skovhuset bedst muligt via de sociale medier, avis og anden form for reklame.

• Få så mange som muligt ud til Skovhuset for ved selvsyn at se, hvilken fantastisk børnehave vi har og vores fantastiske omgivelser.

• Synliggøre at vi har en 100 % skovbørnehave i Sorø.

• Styre ventelisten herunder skrive kvitterings- og tilbudsbreve.

• Søge fonde om økonomisk hjælp.

• Hverve medlemmer til Støtteforeningen.

I praksis betyder det, at vi planlægger og afholder Åbent Hus arrangementet herunder indhente diverse sponsorgaver til tombolaen, så vi kan generere lidt penge på dagen. Endvidere deltager vi i arrangementer som Pedersborgdagen, Slaraffen og børneloppemarkedet i Storgade, samt Skt. Hans i børnehøjde.

Det forventes at forældre til børn i Skovhuset bakker op om Støtteforeningens arrangementer; dvs. både deltager og hjælper med praktiske ting. Derudover skal forældre deltage ved salg af lodder eller julekalendere, hvor overskuddet går til Støtteforeningen.
 
Vi vil rigtig gerne være meget mere synlige i Sorøs bybillede men har svært ved at nå alt det vi gerne vil i en travl hverdag og sætter derfor stor pris på forældreopbakning.
 
En bestyrelsespost i Støtteforeningen er ikke tidskrævende. Vi holder ca. 4-6 møder om året – de fleste lige op til et arrangement.
 
Alt i alt gør vi hvad vi kan for at gøre opmærksom på vores skønne børnehave, men vi kan uden tvivl gøre meget mere og derfor har vi brug for DIN hjælp.

Det er muligt at blive medlem af Støtteforeningen. Det koster kun 150,- kroner om året.

This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

Pengegaver i alle størrelser modtages også gerne :

Indbetal beløbet på konto: 05734399422116 - husk at opgive dit navn.


På forhånd tak for støtten

 

Læs i øvrigt støtteforeningens vedtægter.

Nyheder

DU KAN STADIG FÅ EN PLADS - Vi har stadig ledige pladser i børnehaven.


Skriv dig ind - følg linket 

Kostpolitik. Læs folderen.

 

Sponsorer

Vi takker Daniel De La Cruz for flotte billeder

dafotograf

Skovhuset Sorø • Ringstedvej 38 • 4180 Sorø • Tlf: 57 83 36 38 • This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.