Mad og drikke

Om morgenen indtil kl. 7.30 er der mulighed for at få morgenmad. Vi tilbyder havregryn/grød, grovflakes, groft brød med smør, ost og syltetøj samt mælk og the. Kommer børnene kl. 7.30 og derefter, skal de have spist morgenmad hjemmefra.
Vores madpakker spiser vi som regel i skoven. Hverdag starter vi frokosten med remsen:

'Vi siger én, vi siger to, vi siger, må vi få noget ro - og værs'go.'

Selvom det ligner en picnic, holder vi bordskik og sidder til de fleste er færdige. Vi beder alle børn sætte sig og pakke deres mad ud, og vi vasker og spritter hænder. Om eftermiddagen cirka kl. 14.30 serverer vi frugt og grovbrød for børnene. Dette foregår som regel på gårdspladsen. Den mad Skovhuset servere er økologisk.

Madpakken

I rygsækken skal der hver dag være en drikkedunk med vand og en sund og nærende madpakke. Når børnene er aktive og ude så mange timer om dagen, er den rette kost ekstra vigtig. Vi anbefaler, at madpakken består af rigelige mængder af langsomt virkende kulhydrater. 

Det vil sige masser af groft brød, grøntsager en mindre mængde kød/fisk og lidt frugt. Hurtigt virkende kulhydrater – dvs. sukker, slik, fedtholdigt kødpålæg, hvidt brød, Danone yoghurt og mælkesnitter har et forholdsvist lavt næringsindhold. Børn som får for meget af det, kan hurtigere blive trætte, være mere aggressive og have sværere ved at løse konflikter.

Læs vores folder om Skovhusets kostpolitik. Klik på billedet for at åbne PDF folderen. 

kostpolitik

 

Frugt og brød

Børnehaven søger for økologisk frugt til børnene - forældrene sørger for brød til eftermiddagsmaden.

Vi har derfor en brødordning. Listen finder I til højre i nyhedsspalten.

Nyheder

DU KAN STADIG FÅ EN PLADS - Vi har stadig ledige pladser i børnehaven.


Skriv dig ind - følg linket 

Kostpolitik. Læs folderen.

 

Sponsorer

Vi takker Daniel De La Cruz for flotte billeder

dafotograf

Skovhuset Sorø • Ringstedvej 38 • 4180 Sorø • Tlf: 57 83 36 38 • This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.