Når barnet starter

Indkøring

Når jeres barn bliver tilbudt en plads i børnehaven, modtager I et velkomstbrev fra os. I det brev er der en velkomstfolder til jeres barn og en informationsfolder til jer. Når I har modtaget brevet, ringer I og aftaler et besøg.
Ved dette besøg aftales der, hvornår barnet starter og hvordan indkøringen i børnehaven skal foregå. Så vidt muligt, er det barnets primærvoksne der tager imod jer.

Vi ønsker gerne at mor eller far er med de første par dage. Men på 3. dagen vil vi gerne selv.

Blebørn

Hvis jeres barn stadig bruger ble når det starter i børnehaven, skifter vi det gerne. Som forældre skal I selv sørge for, at have bleer med til jeres barn.

Aflevering/afhentning

Det er vigtigt for alle, at der bliver sagt “goddag” og “farvel” til en voksen.

Der vil altid være mulighed for at få en “hjælpende hånd” til at vinke og sige farvel, så barnet får en god start på dagen. Skulle I opleve at køre fra et grædende barn, er det altid en mulighed at ringe senere på dagen for at få en kort snak med personalet og på denne måde opnå vished om, at jeres barn har det godt.

Vores aktiviteter starter normalt ved 10-tiden, så vi opfordrer til, at børnene møder inden. Når der er ture eller andre arrangementer ud af huset, vil det stå på opslagstavlen hvis “mødetiden” er ændret.

Det er rart for os at vide, hvis barnet holder fri, har ferie eller er syg.

Hvis der er andre en jer selv der henter, er det vigtigt at I giver os besked.
 

Nyheder

DU KAN STADIG FÅ EN PLADS - Vi har stadig ledige pladser i børnehaven.


Skriv dig ind - følg linket 

Kostpolitik. Læs folderen.

 

Sponsorer

Vi takker Daniel De La Cruz for flotte billeder

dafotograf

Skovhuset Sorø • Ringstedvej 38 • 4180 Sorø • Tlf: 57 83 36 38 • This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.